Når du bliver henvist til udredning i sundhedsvæsenet – for eksempel af din egen læge eller en speciallæge – kan det være en utryg og forvirrende tid. Hvad betyder det egentlig at blive “henvist til udredning”? Hvor hurtigt skal du have en tid? Og hvad gør du, hvis ventetiden bliver for lang? Her får du et overblik over dine rettigheder, så du kan føle dig tryg og informeret i forløbet.

Hvad betyder det at blive henvist til udredning?

En henvisning til udredning betyder, at din læge vurderer, at der er behov for yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvad du fejler. Det kan være alt fra blodprøver og scanninger til samtaler med speciallæger. Formålet er at stille en diagnose eller afklare, om der er behov for behandling.

Henvisningen sendes typisk til et hospital eller en specialafdeling, som derefter indkalder dig til en tid. Du får som regel besked via e-Boks eller brev, når hospitalet har modtaget henvisningen.

Ret til hurtig udredning

Som patient i det danske sundhedsvæsen har du ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det kaldes udredningsretten. Det betyder, at hospitalet skal have klarlagt, hvad du fejler – eller have lagt en plan for, hvordan udredningen fortsætter – inden for den tidsramme.

Hvis hospitalet ikke kan overholde fristen, skal du have besked om det og informeres om dine muligheder for at blive udredt et andet sted, hvor ventetiden er kortere. Det kan være på et andet offentligt hospital eller på et privat hospital, som regionen samarbejder med.

Frit sygehusvalg – og udvidet frit sygehusvalg

Du har som udgangspunkt frit sygehusvalg, hvilket betyder, at du selv kan vælge, hvilket offentligt hospital du vil udredes eller behandles på – så længe hospitalet tilbyder den relevante undersøgelse eller behandling.

Hvis regionen ikke kan tilbyde dig udredning eller behandling inden for de fastsatte tidsfrister, får du udvidet frit sygehusvalg. Det giver dig ret til at vælge et privat hospital, som har aftale med det offentlige, uden at du selv skal betale.

Det er regionen, der skal hjælpe dig med at finde et alternativt sted, hvis du ønsker at benytte denne ret.

Læs også:

Klar til behandling: Sådan forbereder du dig mentalt og praktisk på dit behandlingsforløb

Læge

Et behandlingsforløb kan vække mange følelser – fra håb til usikkerhed. I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan forberede dig mentalt og praktisk, skabe overblik og inddrage dine nærmeste, så du går ind i forløbet med større tryghed og overskud.

Kend dine rettigheder, når du bliver henvist til udredning i sundhedsvæsenet

Læge

Når du bliver henvist til udredning i sundhedsvæsenet, har du en række rettigheder, der skal sikre hurtig behandling, information og medinddragelse. Læs, hvad du kan forvente – og hvad du kan gøre, hvis ventetiden bliver for lang.

Samarbejde i sundhedsvæsenet – sådan spiller det hele sammen

Læge

Et velfungerende sundhedsvæsen bygger på samarbejde mellem mange faggrupper, sektorer og pårørende. Artiklen dykker ned i, hvordan samspillet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis fungerer i praksis – og hvorfor tværfaglighed og digitalt samarbejde er nøglen til bedre patientforløb.

Hjemmemålinger som supplement til lægens vurdering af helbredet

Læge

Digitale måleinstrumenter giver nye muligheder for at følge sit helbred tæt – men hvordan bruges data bedst som et supplement til lægens vurdering? Artiklen ser nærmere på fordele, faldgruber og samspillet mellem teknologi og faglighed.

Ret til information og medinddragelse

Du har ret til at blive informeret om din sygdom, de undersøgelser, du skal igennem, og de mulige behandlingsmuligheder. Lægen skal forklare det på en måde, du forstår, og du har ret til at stille spørgsmål og få tid til at tænke over dine valg.

Du har også ret til at sige nej til en undersøgelse eller behandling – men det er vigtigt, at du forstår konsekvenserne, før du beslutter dig. Det kaldes informeret samtykke, og det er en grundlæggende del af patientrettighederne i Danmark.

Hvad hvis du oplever lang ventetid eller manglende svar?

Hvis du oplever, at der går for lang tid, eller at du ikke får svar på din henvisning, kan du kontakte hospitalets patientvejleder. Alle regioner har patientvejledere, som kan hjælpe dig med at forstå dine rettigheder, finde alternativer og klage, hvis du føler dig dårligt behandlet.

Du kan også kontakte din egen læge, som kan følge op på henvisningen eller hjælpe med at finde et andet behandlingssted.

Særlige regler for alvorlig sygdom

Hvis der er mistanke om en alvorlig sygdom – for eksempel kræft eller hjertesygdom – gælder der særlige pakkeforløb. Her er der faste tidsfrister for, hvor hurtigt du skal undersøges og eventuelt behandles. Formålet er at sikre hurtig og sammenhængende udredning, så du ikke skal vente unødigt.

Din læge vil informere dig, hvis du bliver henvist til et pakkeforløb, og du vil typisk blive kontaktet hurtigt af hospitalet.

Dine rettigheder i korte træk

• Du har ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
• Du har frit sygehusvalg – og udvidet frit sygehusvalg, hvis ventetiden bliver for lang.
• Du har ret til information og medinddragelse i beslutninger om din behandling.
• Du kan få hjælp af patientvejledere i din region, hvis du er i tvivl om dine muligheder.
• Ved mistanke om alvorlig sygdom gælder særlige pakkeforløb med hurtigere udredning.

Sådan tager du aktivt del i dit forløb

Det kan være en god idé at skrive spørgsmål ned, inden du skal til undersøgelse eller samtale. Tag gerne en pårørende med, hvis du føler dig usikker – to ører hører bedre end ét. Du kan også bede om at få skriftlig information, så du kan læse det igennem i ro og mag.

Jo mere du ved om dine rettigheder og muligheder, desto bedre kan du samarbejde med sundhedspersonalet og sikre, at du får den hjælp, du har krav på.